Nakkesmerter er noget, som rigtig mange mennesker døjer med. Vores livsstil er tit årsag hertil. Vi sidder for meget foran computeren, ser for meget ned i tablet og smartphones og bevæger os for lidt i løbet af dagen. Nogle mennesker har et arbejde (kontoransat, laborant, frisør, tandlæge, …), som belaster nakken særligt meget, fordi man er fastlåst i samme stilling over længere tid.
Smerter i nakken kan på sigt også resultere i hovedpine og smerter i armen.
Piskesmæld (whiplash) er en forstuvning af nakken forårsaget af en ydre og større kraftpåvirkning. Heldigvis kommer 90 % af piskesmældsramte sig godt efter sådan et traume. Som fysioterapeuter kan vi hjælpe dig godt igennem helingsforløbet. I starten vil du opleve smerter, spændinger og hovedpine, hvilket kan lindres med manuelle teknikker (bl.a. massage) og øvelser, som styrker din nakkemuskulatur.
Hjernerystelse opstår, når hjernen bliver hurtigt bevæget frem og tilbage. Det kan være at man har slået sit hovedet, eller at man blev udsat for en hurtig bevægelse og en kraftpåvirklning mellem 70-120 G af hjernemassen. Ligesom et piskesmæld, men med større kraftpåvirkning. Et piskesmæld får man ved en kraftpåvirkning på 4 G. Det betyder at man altid får et piskesmæld, når man har fået en hjernerystelse. Men heldigvis er også her prognosen godt for langt de fleste.
På sundhed.dk kan du læse mere om skaden.