Artrose kaldes i daglig tale for slidgigt. GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark), er et koncept, der er baseret på et veldokumenteret uddannelses- og træningsforløb. I forløbet opnår du en grundliggende viden omkring artrose, hvordan du kan tackle dine smerter i hverdagen og hvordan du selv kan påvirke dine ledsmerter i en positiv retning. Træningen består af opvarmning, styrke- og balancetræning, der har til formål at styrke og stabilisere knæ- og hofteleddet.
Hvordan foregår træningen hos os?
Træningen følger GLA:D konceptet og er den nyeste evidensbaserede behandling til patienter med artrose i hofte og knæ. Vi lægger vægt på kvalitet i din træning. Træningen foregår på små hold. Derved kan der tages individuelle hensyn, og du får derved det maksimale udbytte af din træning
Træning er den behandling, som har den bedste effekt for de fleste mennesker med lette til store gener p.g.a. artrose. Og det har vist sig at træning mindsker smerter og letter aktiviteter i hverdagen hos personer med artrose.
Træningen foregår hos certificeret GLAD instruktør, Anja Rosendahl, som har specielle kompetencer indenfor behandling af gener relateret til hofte, knæ og fod.
Konceptet består af følgende dele: